- Denne begivenhed er allerede afholdt.
FOREDRAG – Pink Floyd: The Wall

Thomas Ulrik Larsen stopper på Halsnæs Bryghus for at formidle et af rockens mesterværker.
Et dobbeltalbum om fremmedgørelse, isolation, fascisme og moderbinding lyder ikke som standardopskriften på et hit-album. Men Pink Floyd fulgte aldrig rockens hitformler, og deres dobbeltalbum fra 1979 blev en næsten ligeså stor succes som ”Dark Side Of The Moon”. Thomas Ulrik Larsens foredrag går både i dybden med “The Wall” som kunstværk og studerer strømninger i engelsk rock, kultur og sindelag.
“The Wall” går atter sin sejrsgang i Østre Gasværk Teaters succesopsætning, og det er nu fjerde generation, som tager Pink Floyd og Roger Waters’ mørke mesterstykke til sig.
Om Thomas Ulrik Larsen:
Thomas Ulrik Larsen er en af Danmarks mest erfarne og efterspurgte musikformidlere. Han er cand. mag i musikvidenskab og pædagogik med speciale i rockmusikanalyse og rockhistorie og er en af landets kapaciteter inden for britisk og amerikansk rock fra især 1970’erne samt dansk rock fra samme periode. Thomas var medvært i DR på P6 Beat i serien ”P6 Beat elsker Pink Floyd”, som er en af seriens største lyttersucceser. Han er i efteråret 2023 engageret som officiel musikformidler på Østre Gasværk Teater i forbindelse med teatrets opsætning af Pink Floyds “The Wall”.
Billet til foredraget koster 100 kroner og kan købes her. Ønsker I at spise først, skal I bestille bord her.


