Skip to main content
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Cousteau & Effækt

24. marts 2023 klokken 20:00 - 22:30

Vores allesammens lokale band Cousteau (tidligere Cloudland) gæster Halsnæs Bryghus for at prøve nyt materiale med – og denne gang har de gæster med. Hør lige, hvordan bandet introducerer sig selv:

“Da Cousteau besøgte Halsnæs Bryghus i december, var der fuld musik og fulde huse… Nu gentager vi successen med de lokale musikalske opdagelsesrejsende i Cousteau , hvor publikum kommer helt tæt på musikken og kommer med på rejsen. Og dem håber vi, at der er mange af.”

Med afsæt i havnebyen Hundesteds storslåede horisonter og det ubrudte udsyn mod den nordlige halvkugle, sender de fem erfarne herrer i rockbandet Cousteau lydbølger ud til resten af det danske land. Bandet er nu endeligt klar til at gå ”live”, helt lokalt, med en uformel og håndholdt koncert på Halsnæs Bryghus.

Skulle man være i tvivl er Cousteau den evigt nysgerrige opdagelsesrejsende, der udforsker såvel de indre som de ydre horisonter. Hvor livets forunderlige mangfoldighed og kompleksitet udtrykkes i et musikalsk landskab, der rummer en blanding af lethed, dybde og intensitet.

De insisterende trommer bemandes af Morten Dreisig, de dansende baslinjer eksekveres af Jakob Olsen, de maleriske guitarfigurer tegnes af Lars Wille, de eksperimenterende keys og pianoflader trykkes nænsomt frem af Martin Langbjerg-Andersen, alt imens rytmeguitar og den intense lyrik serveres af Karsten Zeuthen.

Bandets musikalske opdagelsesrejse har indtil videre resulteret i udgivelse af singlerne ”Zen” og ”Solen skræmmer dem der leger vildt”, samt skabelsen af en række nye danske sange, der denne aften fremføres helt som de er skabt i øvelokalet.

Cousteau tager Effækt med, som er et nyt gymnasieband der består af vokal, to guitarer, bas, Keys og trommer, og som spiller musik i funk- og indiegenren a la Scarlett Pleasure og Silk Sonic. Effækt varmer op fra klokken 20.00, Cousteau går på klokken 21.00.

Skriv til bord@halsbryg.dk, hvis I ønsker at spise før koncerten – så sørger vi for et bord og noget godt at spise. Ellers er det bare en 50’er i døren for musikken, vi er ude i.

Detaljer

Dato:
24. marts 2023
Tidspunkt:
20:00 - 22:30
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Halsnæs Bryghus

Sted

Halsnæs Bryghus
Nordre Beddingsvej 35
Hundested, 3390 Danmark
+ Google Maps