Skip to main content
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

MARIA MONTELL

08. februar 2019 klokken 20:30 - 23:00

“Jeg glæder mig til at spille i min mands hjemby, hvor min mand Tomas´ (Tomas Villum, red) familie og gamle venner bor. Vi skal have en fest sammen med jer! Jeg garanterer jer en swingende varm, melodiøs og musikalsk aften med masser af spontan snak mellem publikum og os i bandet. Kom! Og gerne i højt humør!”

De seneste mange år har Maria Montell været aktiv som Jazz sangerinde, blandt andet med Benjamin Koppels ”Jazz Galla”. Hun har en særlig forkærlighed inden for Bossa Nova, som også giver sig til udtryk i hendes senere udgivelser. Herunder det anmelderroste “Bossa for My Baby”, hvor hendes talent som evergreen og bossa sangerinde kommer til udtryk på formidabel vis. Maria besøger os som del af sin tour med sit nye album SOY MARIA.

“Maria Montell har netop udsendt Soy Maria og viser igenigenigen, at hun har en stilsikker sans for bossa og tresserpop og for at vælge de rette musikalske partnere. Hun er en ener i dansk musik og ved præcis, hvem hun er og hvad hun kan. Dette album er stilsikkert, indtagende, liveindspillet og fuldstændig frigjort fra tidens trends. Var jeg musikanmelder, ville jeg give max karakterer. Klassisk album! Citer mig gerne for det! Bonusinfo: udsendt på gul vinyl”. Katrine Ring (DJ, producer, komponist).

På den danske musikscene har Maria Montell været et etableret navn, og hun har udgivet ikke mindre end 8 albums som solist og sangskriver. Sange og pop hits som “Jeg er her for dig”, “Sådan går det hver gang”, “Svært at være gudinde”, “Kys mig op til himlen”, “Her er Gude godt at være”, “Imens hun sang (di da di)”. De var nogle af p3´s mest spillede sange i 90´erne. Maria er opvokset med Jazz som en fast bestanddel af sin barndom, og det er derfor naturligt, at hun ikke kan lade være med at elske jazzen og de dejlige evergreens, der er skrevet gennem tiden. Maria Montells største udlandshit til dato, med 1,8 millioner solgte, er også en Bossa Nova (And so the story Goes Di DaDi) som fik hende rundt i verden.

En Ny Dag
Hjælp mig
Jeg løber hjemmefra

Maria Montell, vokal
Rune Buhr, bas
Hannibal Gustafsson, guitar
Carsten Skov, vibrafon
Henrik Holst Hansen, trommer

Der kan vælges mellem to typer billetter:

Koncert med middag 464.-
Vælg denne type hvis du ønsker at nyde middag på Bryghuset inden koncerten.
Køkkenet tilbereder buffet med både fisk, kød og salater.
Buffeten er åben 18:00-19:30.
Du er velkommen fra 17:30.
Vi reserverer plads til dig. Ønsker du at sidde sammen med venner, beder vi dig sende en mail. kontakt@halsbryg.dk.

Koncert uden middag 275.-
Vælg denne type hvis du kun ønsker billet til koncerten.
Vi har reserveret bord til dig, som er klar fra 20:00.

KØB BILLET

Detaljer

Dato:
08. februar 2019
Tidspunkt:
20:30 - 23:00
Begivenhed Kategorier:
, , , ,

Arrangør

Halsnæs Bryghus

Sted

Halsnæs Bryghus
Nordre Beddingsvej 35
Hundested, 3390 Danmark
+ Google Maps