Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

IDA NIELSEN & BAND – AFLYST!

29. marts klokken 20:30 - 23:00

Begivenhed Navigation

Vi må desværre meddele, at denne koncert er aflyst fra bandets side.Vi håber at kunne finde en ny dato i fremtiden. Alle der har nået at købe billet til denne koncert, får naturligvis billetterne refunderet.

 

Glæd dig! Det er os en enorm glæde her i kalenderen at kunne præsentere Ida Nielsen. Ida Nielsen har gennem en årrække været bassist for verdensstjernen PRINCE og er vel nok én af de mest omtalte danske musikere de senere år. Ida ankommer med sit band med garvede musikere, heriblandt Mika Vandborg, som sammen med Søren Andersen tidligere har brilleret på Bryghusets scene i Electric Guitars.

Ida med band leverer et høj-energi funkshow pakket med gode vibes og stramme grooves – og selvfølgelig masser af bas! Genren er et mix af oldschool funk blandet med hiphop, reggae og verdensmusik. Solide grooves, tossede indfald, iørefaldende melodier spillet med både attitude og sjæl kommer oveni!

Ida Nielsen vendte hjem til Danmark i sommeren 2016, og selvom sorgen og chokket over læremesteren og vennen Prince’s tragiske bortgang ikke helt havde fortaget sig, færdiggjorde hun sit 3. soloalbum “Turnitup”, samlede et fantastisk band og drog på landevejen. Hun spillede koncerter både her i landet og i udlandet med stop i bl.a. Tyskland, Holland, England og Zanzibar.

Ida beskriver det at spille med Prince som “en kæmpe gave og den mest magiske og lærerige musikalske rejse nogensinde”. Ida Nielsen har siden 2010 holdt den funky bund for den legendariske kunstner PRINCE indtil dennes meget sørgelige og tragiske død i april 2016. Kort efter den første jamsession kom hun med i hans band “the New Power Generation”og ca. en måned efter startede en næsten 2 år lang verdens turne.

I 2013 blev hun dertil også en del af power kvartetten “Prince & 3rdeyegirl”, og som medlem af 3rdeyegirl og NPG har hun lige siden turneret i hele verden, indspillet albums og optrådt i en lang række live tv-shows. I 2017 slog hun sit navn fast på live-scenen og turnerede i i ind- og udland, bl.a. USA og Kina. På Bergen Festspillene gik hun på scenen med London Sinfonica med numre, som var komponeret specielt til hende. I 2018 har Ida og band haft rigtig travlt med mere end 30 koncerter i hjemlandet og lige så mange koncerter i resten af verden.

Ida Nielsen, Bas, vokal
Mika Vandborg , guitar, vokal
Kuku Agami, rap
Patrick Dorcean, trommer
Phong Le, keyboard, vokal

Lyt – Ida Nielsen & Band
Ida Nielsen creating her “Discumbobuloveyoulong” StarJam
Show me what you´ve got
Ida Nielsen live

Lyt – PRINCE & Ida Nielsen
Musicology live
Prince and Sheila E, Alam Awards 2007
She´s Always In My Hair, 3rdeyegirl

Der kan vælges mellem to typer billetter:

Koncert med middag 464.-
Vælg denne type hvis du ønsker at nyde middag på Bryghuset inden koncerten. Køkkenet tilbereder buffet med både fisk, kød og salater.
Buffeten er åben 18:00-19:30.
Du er velkommen fra 17:30.
Vi reserverer plads til dig. Ønsker du at sidde sammen med venner, beder vi dig sende en mail.

Koncert uden middag 275.-
Vælg denne type hvis du kun ønsker billet til koncerten.
Vi har reserveret bord til dig, som er klar fra 20:00.

KØB BILLET

Detaljer

Dato:
29. marts
Tidspunkt:
20:30 - 23:00
Begivenhed Kategorier:
, , ,

Arrangør

Halsnæs Bryghus

Sted

Halsnæs Bryghus
Nordre Beddingsvej 35
Hundested, 3390 Danmark
+ Google Map